Verdensorden220425

EU og Kina bliver kernen

i en bedre verdensorden

Kan det britiske Commonwealth blive involveret i et nyt globalt handelsregime sammen med EU, mens både EU og Kina bestræber sig på at lave et nyt multipolart system som en afløser for USA´s dominans?

22.04.2025

Hugo Gaarden

I et forrygende tempo forsøger store og små lande – store og små organisationer – at lave nye handelsaftaler, som giver dem fornyet slagkraft efter præsident Donald Trumps handelskrig med tariffer.

Ledere fra 70 lande vil strømme til Det hvide Hus for at deltage i Trumps kow-tow-show som hos fortidens kinesiske kejsere i håb om at få lavere tariffer. Men der er to, der ikke møder op, den kinesiske præsident, Xi Jinping, og EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen – i hvert fald ikke før Trump bøjer sig.

De to ledere gør noget helt andet. De er i gang med at skabe et nyt internationalt system – uden om USA. EU og Kina bliver kernen i et nyt handelssystem og en ny politisk-økonomisk verdensorden.

EU kan måske hjælpe med en revitalisering af det britiske Commonwealth – det løse forbund mellem Storbritannien og 53 tidligere kolonier – og knytte forbundet tættere til EU. Briterne har taget skridt til et mere fleksibelt og udadvendt europæisk samarbejde ved at stå i spidsen for en ny forsvarsgruppe af ”villige” sammen med Frankrig og Canada, og måske vil Australien deltage. De to sidste er Commonwealth-lande.

Det bliver et nybrud af dimensioner, hvis EU sammen med Commonwealth-landene etablerer en ny handelsgruppe eller politisk-økonomisk gruppe, som for alvorlig vil give EU en global profil. 19 af de afrikanske lande syd for Sahara er med i Commonwealth, og i Asien er også stormagten Indien med.

De helt tunge lande og grupper som Japan, Sydkorea og Sydamerika er ikke med, men EU har i forvejen fået solide aftaler med disse lande eller er ved at forhandle om nye handelsaftaler. Så det er et gigantisk projekt, der kan stables på benene, og som i givet fald vil være et nederlag for Trump og som får konsekvenser for hans efterfølgere. USA´s dage som kernen i 80 årtiers økonomiske orden ”er ovre”, som Canadas premierminister, Mark Carney, har udtrykt det.

Men også Kina er blevet meget aktiv de seneste måneder. Xi Jinping har netop været på rundtur i Sydøstasien, og han har fremhævet Kina som en førende forsvarer af frihandel i en multipolar verdensorden og har omtalt USA som en upålidelig partner. Kina er den største handelspartner for 120 lande, især i Afrika og Asien, og Kina har en meget stærk position i Sydamerika og Golflandene. Kina har i ti år arbejdet med en moderniseret industripolitik, som USA ikke har en chance for at konkurrere med.

Men mange mellemstore og mindre lande vil ikke knytte sig lige så tæt til Kina som til USA. Det giver EU en chance for ikke bare at være mægler mellem supermagterne Kina og USA, men også for aktivt at forme en ny verdensorden som erstatning for den amerikansk dominerede, som Trump er ved at ødelægge. Det globale handelssystem må reformeres, siger Carney.

EU og mange andre er bange for, at Kina som følge af handelskrigen med USA vil kanalisere sin eksport til USA over på andre lande, eventuelt med dumpingpriser. Det skaber behov for at etablere et nyt handelssystem, som undgår brugen af told, dumping og restriktioner. Handelsorganisationen WTO skal forbedres.

USA’s andel af verdenshandelen er kun på 13 pct., mens 87 pct. af verdens handel sker mellem resten af verden, og det viser, at USA’s økonomiske betydning er stærkt overdrevet. Resten af verden kan klare sig uden USA på de fleste områder, og Kina har vist, at landet er kommet på samme højteknologiske niveau som USA til langt lavere produktpriser, f.eks. i kunstig intelligens og den grønne udvikling.

Kina har i årevis forberedt sig på at kunne klare sig selv, mens EU er haltet ynkeligt bagefter. ”Kina har allerede genskabt det internationale system,” mener en tidligere amerikansk handelsrepræsentant, Michel B.G. Froman.

Det indebærer en risiko for, at verden deles op i to økonomiske blokke omkring Kina og USA. Men EU har en interesse i at få et nyt, ægte multilateralt system, hvor alle lande er ligestillede i et forpligtende samarbejde uden frygt for afhængighed. Det betyder, at EU må skubbe angsten for Kina til side og indlede et mere aktivt samarbejde uden afgrænsninger, som Spaniens ministerpræsident, Pedro Sanchez, har talt for den seneste tid.

Den britiske premierminister, Keir Starmer, har talt for det samme, f.eks. på klimaområdet. EU sender snart en omfattende delegation til Kina, og EU-Kina-topmødet i juli kan blive startskuddet til forhandlinger om en ny verdensorden, der også kan sikre langt flere investeringer fra Kina i et EU, der higer efter kapital for at skabe fornyet vækst og innovation som supplement til de betydelige investeringer, der kommer med den nye tyske regering. En stribe asiatiske lande og EU holder et møde i Kuala Lumpur i maj for at drøfte et styrket samarbejde, så virksomhederne frit kan vælge produktionsland.

Flere og flere politikere og eksperter verden over taler om muligheden for at skabe et økonomisk boom, fordi lande og virksomheder bliver nødt til at gå nye veje i et bredt samarbejde for at slippe ud af Trumps kløer. Ikke mindst den nye tyske regering og reformer i EU efter Mario Draghi-modellen kan skabe et kraftigt løft. EU får pludselig en ny strategisk betydning, og Europa kan få den ledende rolle i et nyt globalt, økonomisk system sammen med Kina.

Men det betyder også, at landene i et nyt samarbejde skal droppe fløjlshandskerne over for hinanden. Europæerne må lade være med at tale om system-risiko og afkobling over for Kina, og europæerne må turde lave barske handelsaftaler for at hindre kinesisk dumping af f.eks. grønne produkter. Europæerne kan udnytte, at Kina er langt stærkere end USA i tarifkrigen og tør slå hårdt igen, f.eks. med standsning af eksport af vigtige sjældne mineraler til USA.

Det er fundamentalt nye toner, der høres overalt. Singapores udenrigsminister, Vivian Balarishnan, siger, at ”USA deltager i en nedrivning af det system, som USA har stået bag”, og handelseksperten, professor Eswar Prasad, Cornell universitet, siger, at ”tiden er inde til, verden skal slutte sig sammen for at begrænse afhængigheden af USA.”